Om Hjernerystelse & Post Commotionelt Syndrom

Sakset fra Hjernerystelsesforeningens hjemmeside:

Om hjernerystelse

“Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid – men desværre oplever nogle, at vanskelighederne efter ulykken trækker ud, og man kan så omtale tilstanden som post-commotionelt syndrom (PCS).

10-15% har fortsat mén efter et år. Der lader ikke til at være nogen stærk sammenhæng mellem ulykkens karakter og varigheden af hjernerystelsen – fx er det ikke unormalt at få langvarige følger efter en hjernerystelse, selvom man ikke var bevidstløs i forbindelse med slaget.

Hvad er hjernerystelse?

En hjernerystelse opstår ved, at hovedet bliver udsat for et slag, ryk eller anden acceleration, der efterfølgende resulterer i mikrostrukturelle skader, metabolisk uligevægt og inflammation i hjernen. En hjernerystelse kan derfor opstå uden, at der nødvendigvis har været direkte kontakt med en genstand.

Symptomerne og vanskelighederne forbundet med hjernerystelse kan opstå enkeltvis eller i kombination hos den enkelte patient og kan variere i grad og varighed. Nogle af de mest udbredte tegn på hjernerystelse er hovedpine, svimmelhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, kvalme/opkast, voldsom udmattelse, lyd- og lysoverfølsomhed.

Kan man dokumentere og helbrede hjernerystelse?

Kortere eller længerevarende hjernerystelse vil sjældent kunne dokumenteres ved neurologiske undersøgelser eller gængse scanninger. Symptomerne bliver derfor i visse tilfælde fejlagtigt anset for at være psykologiske eller simulerede, og patienten oplever typisk manglende anerkendelse og forståelse, samt i værste fald fejlbehandling.

Det er vigtigt at pointere, at selvom der hverken er en egentlig behandling mod akut eller langvarig hjernerystelse (PCS), så vil de fleste komme sig, – særligt hvis de får den rette oplysning og hjælp til at håndtere symptomerne. Det altafgørende er, at den hjernerystelsesramte får den nødvendige ro og tid til at komme sig, og ikke udsættes for unødig stress eller pres, da dette kan forværre tilstanden yderligere. DERFOR SKAL EN HJERNERYSTELSE TAGES MEGET ALVORLIGT.

Om post commotionelt syndrom (PCS)

En hjernerystelse er oftest uden komplikationer og varer normalt ikke mere end nogle dage eller få uger. I nogle tilfælde, og hvorfor er der ingen der med sikkerhed kan forklare endnu, forlænges varigheden af hjernerystelsen over måneder og år, hjernerystelsen kaldes da post commotionelt syndrom.

I ordet syndrom ligger at en række symptomer er, at finde hos størstedelen af patienterne, at de kan variere i intensitet og over tid, men at de alle er forbundet til den initiale hjernerystelse.

Tidsperspektivet for PCS varierer i høj grad patienter imellem. De fleste kommer sig inden for 1-2 år, måske endda før, men desværre har nogle også symptomer flere år efter.

 

Læs mere på Hjernerystelsesforeningens side.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s